Immunterapi er en form for kræftbehandling, der aktiverer eller styrker kroppens eget immunsystem, så det bedre kan bekæmpe kræftceller. I modsætning til kemoterapi, som angriber kræftceller direkte, hjælper immunterapi kroppens naturlige forsvar med at udføre arbejdet.

Ja, i nogle tilfælde. Immunterapi har ført til langvarige remissioner og helbredelse hos patienter med visse kræftformer. Behandlingen virker dog ikke for alle patienter eller alle typer kræft, og forskningen arbejder intensivt på at forbedre effekten.

En vigtig forklaring er, at vi lever længere. Risikoen for kræft stiger med alderen. Samtidig bliver vi bedre til at opdage kræft tidligt. Livsstilsfaktorer som rygning, overvægt, alkohol, UV-stråling og fysisk inaktivitet spiller også en rolle.

Ja. Forskning viser, at regelmæssig fysisk aktivitet kan reducere risikoen for flere kræftformer, blandt andet brystkræft og tyktarmskræft. Motion påvirker blandt andet hormoner, stofskifte, inflammation og immunsystemet.

I mange tilfælde ja. Studier viser, at fysisk aktivitet under og efter kræftbehandling kan forbedre livskvalitet, reducere bivirkninger og i nogle tilfælde forbedre overlevelsen. Motion bliver i stigende grad betragtet som en vigtig del af et samlet behandlingsforløb.

Der findes ingen mirakelkur. Et velfungerende immunsystem understøttes bedst gennem regelmæssig motion, tilstrækkelig søvn, en varieret kost, begrænset alkoholforbrug og røgfrihed. Mange produkter markedsføres som "immunboostere", men dokumentationen er ofte begrænset.

I daglig tale betyder de stort set det samme. Immunsystemet er den samlede betegnelse for kroppens netværk af celler, væv og molekyler, der beskytter os mod infektioner og sygdomme. Immunforsvar bruges ofte som et mere folkeligt udtryk for den samme funktion.

Vacciner træner immunsystemet til at genkende bestemte virus eller bakterier uden at forårsage sygdom. Når kroppen senere møder den rigtige infektion, kan immunsystemet reagere hurtigere og mere effektivt. Det er immunsystemets hukommelse, der gør vacciner så effektive.

Forskningen peger i stigende grad på, at immunsystemet spiller en central rolle for aldring og sundhed gennem hele livet. Et velfungerende immunsystem hjælper med at bekæmpe infektioner, reparere væv, fjerne beskadigede celler og holde kroppen sund længere.

De fleste kræfttilfælde er ikke direkte arvelige. Omkring 5-10 % skyldes nedarvede genetiske ændringer, som øger risikoen for bestemte kræftformer. Selv ved arvelig disposition spiller miljø og livsstil ofte en vigtig rolle.

Kræft kan opstå i alle aldre. Hos yngre mennesker skyldes sygdommen ofte tilfældige genetiske ændringer i cellerne, mens livsstils- og aldersrelaterede faktorer typisk spiller en større rolle senere i livet.

Symptomer varierer afhængigt af kræfttypen. Uforklarligt vægttab, vedvarende træthed, knuder, blødninger, ændringer i hud eller modermærker samt langvarige smerter eller hoste bør undersøges af en læge. De fleste symptomer skyldes heldigvis andre og mindre alvorlige sygdomme.

Der findes ingen enkelt fødevare, der kan "booste" immunsystemet. En varieret kost med grøntsager, frugt, fuldkorn, fisk og sunde fedtstoffer giver kroppen de næringsstoffer, immunsystemet har brug for til at fungere optimalt.

Ja. Langvarig eller kronisk stress kan påvirke immunsystemets funktion negativt. Stress kan blandt andet øge kroppens niveau af stresshormoner, som over tid kan gøre det sværere for immunsystemet at reagere effektivt på infektioner og sygdom.

Nej. Kræft er en fælles betegnelse for mere end 200 forskellige sygdomme. Brystkræft, lungekræft, modermærkekræft og leukæmi er vidt forskellige sygdomme, som kræver forskellige behandlingsformer.

Kræftsygdomme er forskellige, og det samme er menneskers immunsystemer. Nogle tumorer er gode til at skjule sig for immunsystemet eller skabe et miljø, der hæmmer immunforsvaret. Derfor arbejder forskere intensivt på at udvikle mere målrettede og effektive immunterapier.

Nej. Selv et velfungerende immunsystem kan ikke beskytte mod alt. Genetik, alder, miljøpåvirkninger og tilfældige biologiske processer spiller også en væsentlig rolle for udviklingen af sygdom.

Immunsystemet ændrer sig med alderen og bliver generelt mindre effektivt. Derfor bliver ældre mennesker mere modtagelige for infektioner og visse sygdomme. Forskning tyder på, at motion og en sund livsstil kan bidrage til at bevare immunsystemets funktion længere.

Der findes ikke ét enkelt svar. Forskning peger dog på, at regelmæssig motion, god søvn, en sund kost, sociale relationer, begrænset alkoholforbrug, røgfrihed og et velfungerende immunsystem tilsammen er blandt de vigtigste faktorer for et langt og sundt liv.